Disse handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra idapublishing.shop
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og idapublishing.shop.

Ring, send e-mail eller chat med os
Du kan ringe til os mellem kl. 10-15 alle hverdage. Sender du e-mail til os, forsøger vi altid at vende tilbage indenfor 24 timer. Du kan også komme i kontakt med os udenfor åbningstiderne. Vores chatfunktion gør, at du kan chatte med os, når vi er online, men også udenfor åbningstiderne. Er vi ikke online, vender vi snarest tilbage (indenfor 24 timer), hvis du stiller os et spørgsmål.

Generelle oplysninger
Forlaget Ida Publishing
Århusvej 201
DK-8464 Galten
E-mail: info@idapublishing.shop
Tlf: +45 70238241
CVR-nr: 38836706
Bank: Nordea. Reg. nr. 2593. Kontonr: 4393485936

Bestilling
På vores webshop idapublishing.shop sælger vi kunstkort, plakater, lærreder, akustikbilleder og andre relaterede tryksager med priser fra 15 kr. for et kunstkort m/kuvert i A7 til 3.999 kr. for et stors akustikbillede på 120x240cm lige til at hænge op på væggen. Hvis du inden kl. 14 har godkendt et køb inkl. vores handelsbetingelser bliver din ordre samme dag ekspederet videre til vores samarbejdspartner LASERTRYK.DK A/S, som sætter produktionen i gang.

Pris og betaling
I denne butik kan du bestille dine varer online og betale med forskellige typer kort og løsninger. Vi anvender Quickpays betalingsgateway. Betalingen kan ske med Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard og PayPal. Ingen transaktioner på idapublishing.shop pålægges gebyrer, men vi tager et administrationsgebyr på 10 kr. til delvis dækning af ordreopstart hos vores samarbejdspartner, som både er Svanemærket og FSC-Certificeret. Læs mere her. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt. Alle priser i webshoppen er angivet i danske kroner og er inkl. moms. Fri fragt ved køb over 1.000 kr.

Dokumentation og vejledning 
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra idapublishing.shop. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra idapublishing.shop, er denne af vejledende art.

Fragt og forsendelse
Vi samarbejder med LASERTRYK.DK A/S, P. O. Pedersensvej 26, 8200 Aarhus N (CVR: 21686433) omkring tryk, forsendelse og fragt af varer købt på idapublishing.shop. Som udgangspunkt afsendes ordrer med Postnords Erhvervspakker, og der afregnes efter Postnords listepriser. Varerne leveres indenfor 3-5 dage. Alle erhvervspakker sendes med omdeling, og der medfølger Track and Trace på alle ordrer. Bemærk, at akustikbilleder for en sikkerheds skyld sendes på paller. Uddybende information om akustikbilleder fra LaserTryks hjemmeside findes her. Fri fragt ved køb over 1.000 kr.

Leveringstidspunkt og transport
Levering af varer fra idapublishing.shop anses for sket, når du har fået varen udleveret. Forsendelsen af varer sker med den valgte leverandør.

Risikoen for varerne
Risikoen for varer købt hos idapublishing.shop overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved levering, skal påberåbes i rimelig tid efter at du har opdaget fejlen på e-mail info@idapublishing.shop. Det er din pligt at angive og på forlangende vise ved fremsendelse af foto, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager andre fejl, skal du hurtigt rette henvendelse til idapublishing.shop på e-mail info@idapublishing.shop. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest to år efter, du har fået varen leveret.

Fortrydelsesret
Idapublishing.shop yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag, du modtager dine varer. Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du skrive til info@idapublishing.shop. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby, www.forbrug.dk. Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU Kommissionens online klageportal her:www.ec.europa.eu/odr.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå en aftale med os på idapublishing.shop har vi brug for følgende oplysninger:

* Navn
* Adresse
* Telefonnummer
* E-mail adresse

Vi foretager registrering af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysninger registreres hos idapublishing.shop og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, er indsamles og hvorfor. Medarbejderne hos idapublishing.shop har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Oplysninger afgivet til idapublishing.shop videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos idapublishing.shop har du altid ret til at gøre indsigelser mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til idapublishing.shop via e-mail info@idapublishing.shop.

Cookies
På idapublishing.shop anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på idapublishing.shop, hvilket betyder at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere webshoppen idapublishing.shop.
--------------
Vilkår senest opdateret d. 23. januar 2019